fbpx
Kaspers blogindlæg

Jeg troede, jeg bare manglede rygrad… men så opdagede jeg noget helt andet

Lyt til mig her! (Tryk på play-knappen)

Af Kasper, coach hos Addofitness

Lyt til mig! (Tryk på play-knappen i toppen af siden)

I mit sidste opslag fortalte jeg om De Seks Logiske Niveauer fra NLP – og hvordan jeg opdagede, at mine egne overbevisninger faktisk holdt mig tilbage.

Men der er ét af niveauerne, som jeg har fået et særligt forhold til siden da: Omgivelser og omstændigheder.

Det er nemlig her, jeg virkelig fik et reality check – og samtidig den største lettelse nogensinde.

Da jeg indså, hvor meget mine omgivelser påvirkede mig

Jeg har egentlig altid set mig selv som en person med ret meget styr på tingene.
Jeg er single, jeg er glad for mit arbejde, og jeg elsker mit job som coach.

Men alligevel…
Jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg havde så svært ved at holde fast i mine vaner.

Der blev drukket sodavand alt for tit.
Lejligheden rodede mere, end jeg brød mig om.
Og det med at tabe mig – det føltes helt umuligt, selvom jeg vidste præcis, hvad jeg “burde” gøre.

Jeg begyndte at slå mig selv i hovedet for ikke at kunne tage mig sammen.

Men så lærte jeg noget vigtigt:
Det handlede ikke om manglende rygrad.
Det handlede om mine omgivelser.

Det nederste niveau i De Seks Logiske Niveauer

I NLP-modellen er “Omgivelser og omstændigheder” det nederste niveau.
Det handler om hvor du er, hvem du er sammen med, og hvordan din hverdag er bygget op.

Da jeg først begyndte at se på det niveau, gik det op for mig, hvor meget jeg forsøgte at kontrollere alt – i stedet for bare at anerkende, at mine omgivelser påvirker mig mere, end jeg troede.

Jeg arbejdede 6 dage om ugen, sov for lidt, og når jeg kom hjem, var det lettere at tage en sodavand og færdigret end at lave fornuftig mad.

Jeg tænkte hele tiden: “Jeg burde kunne tage mig sammen.”
Men da jeg i stedet begyndte at sige:

“Okay, jeg er træt – hvad kan jeg gøre for at hjælpe mig selv lige nu?”
…så begyndte tingene at ændre sig.

Små ændringer – stor forskel

Jeg begyndte at indrette mit hjem anderledes.
Jeg købte nemmere madvarer, så det ikke krævede overskud at spise sundt.

Jeg gjorde plads i mit køleskab til proteinkilder og grøntsager, og jeglavede sodavanden om til en kaloriefri udgave.
Og jeg gav slip på tanken om, at alt skulle være perfekt.

Pludselig var det, der før føltes som kamp, bare blevet hverdag.
Jeg fik mere ro.
Jeg havde overskud til at lave mad.

Og jeg begyndte stille og roligt at mærke forandring i kroppen – og på vægten.

Jeg tabte mig 4 kilo rent fedt på 2 måneder

Efter at have stået helt i stampe i årevis, begyndte det pludselig at rykke.

Jeg har nu tabt mig 4 kilo rent fedt – ikke fordi jeg knoklede hårdere, men fordi jeg forstod mig selv bedre.

Forandring starter ikke altid med viljestyrke.

Nogle gange starter den med at give sig selv lidt mere forståelse.
At stoppe med at kæmpe imod alt – og i stedet begynde at arbejde med sig selv.

Hvis du også kæmper med at “tage dig sammen”

Så prøv at kigge på dine omgivelser med kærlige øjne.
Er det egentlig din viljestyrke, der mangler – eller er det bare din hverdag, der gør det svært?

Du behøver ikke ændre alt på én gang.

Små justeringer i omgivelserne kan gøre det langt lettere at holde fast i dine gode vaner.
Og det vigtigste: Du behøver ikke have styr på alting for at være på rette vej.

 Kærlig hilsen
Kasper, coach hos Addofitness

Leave a Reply