Datapolitik for Addofitness
Hos Addofitness er det afgørende for os, at du føler dig tryg ved, hvordan vi opbevarer og anvender dine persondata. Derfor har vi en omfattende politik om ansvarlig håndtering af de oplysninger, vi indsamler, med respekt for dit privatliv og i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Opdateret: Januar 2024
GENERELT
Denne politik om behandling af personoplysninger (“Persondatapolitik”) gælder, når du interagerer med Addofitness (“AF”, “os”, “vores”, “vi”) og beskriver, hvordan vi indsamler og behandler oplysninger om dig via vores hjemmeside https://www.addofitness.dk (”Hjemmesiden”), når du bruger AF’s App (”Appen”), via vores sociale mediekonti eller som led i dit kundeforhold til og/eller din træning hos os.
DATAANSVAR
Addofitness er dataansvarlig for de personoplysninger, som vi behandler om dig. Vores kontaktoplysninger er:
Addofitness Denmark
Tåstrup Møllevej 12B, 4300 Holbæk
CVR nr.: 37636797
https://www.addofitness.dk
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til, hvordan vi behandler personoplysninger om dig, kan du altid kontakte vores datateam på support@addofitness.dk.
Den overordnede retlige ramme for vores behandling af personoplysninger er Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF med tilhørende regulering (“GDPR”). I tillæg hertil kommer lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger vedtaget den 23. maj 2018 (“Databeskyttelsesloven”).
Nedenfor har vi udarbejdet en oversigt over de kategorier af registrerede og personoplysninger, der behandles, samt formålet med og retsgrundlaget for vores behandling.
HVORNÅR INDSAMLER VI PERSONOPLYSNINGER OM DIG?
Når du tilmelder dig som medlem af Addofitness, vil vi have behov for at kende til dine personoplysninger samt de aktiviteter, du udfører på vores hjemmeside eller i vores fitnesscentre. Vi indsamler dine personoplysninger, når du:
- Besøger og bruger vores hjemmeside. Se vores cookiepolitik.
- Kontakter vores medlemsservice support via telefon, e-mail eller online chat.
- Sender en mail til en @addofitness.dk-mailkonto.
- Tilmeld dig vores nyhedsbrev.
- Udfylder en online medlemsaftale eller melder dig ind i vores centre.
- Opretter et abonnement som ”Anden betaler”.
- Booker holdundervisning eller introduktioner.
- Tjekker ind i og bruger dit medlemskort i et af vores fitnesscentre.
- Anmoder om mere information om et produkt eller en tjeneste.
- Bruger Addofitness appen.
- Opretter en chat med vores medlemsservice vedrørende et spørgsmål eller en klage.
- Deltager i en konkurrence, lodtrækning eller tilfredshedsundersøgelse.
- Er ude for en ulykke i vores fitnesscentre, eller der opstår en hændelse, hvor du var vidne eller personligt påvirket.
- Bruger automaterne eller køber produkter hos personalet via medlemskort eller andet betalingsmiddel.
- Giver samtykke til at blive kontaktet vedrørende personlig træning.
- Er underlagt dopingkontrol og nævnt i register over doping-sanktionerede, som føres af Anti Doping Danmark (ADD).
- Bruger AF’s bodytracker i centeret.
- Optræder på vores overvågning, se mere nedenfor.
- Skylder penge til os.
- Er udelukket fra træning i vores centre.
- Optræder på billeder taget af vores medarbejdere i forbindelse med din deltagelse i holdsalen, en del af en begivenhed eller på et hold (du vil blive bedt om dit samtykke på forhånd).
Vi kan også indsamle, matche eller indhente oplysninger om dig fra andre organisationer som Google, Facebook, Instagram og LinkedIn, mv., når du besøger vores sociale medieplatforme.
HVILKE PERSONOPLYSNINGER INDSAMLER VI OM DIG?
De oplysninger, vi indsamler om dig, er nødvendige for at oprette dit medlemskab og for at give dig adgang til vores centre og tilmelde dig holdundervisning. Disse data giver dig mulighed for at blive identificeret som medlem af Addofitness og omfatter:
- Fulde navn, køn, e-mailadresse, postadresse, telefonnummer og billede af dig.
- Kredit- eller betalingskortoplysninger, oplysninger om dit bankkontonummer og registreringsnummer eller andre bankoplysninger.
- Dine ind-checkninger, klokkeslæt, fitnesscenter og medlemsnummer.
- Hvilke produkter du har købt, hvis du anvender dit medlemskort som betalingsmiddel.
- Dine præferencer for bestemte produkter eller tjenester eller interesser, når du fortæller os, hvad de er – eller når vi antager, hvad de er, afhængigt af hvordan du bruger vores produkter og tjenester.
- Din henvendelse, når du kontakter vores medlemsservice, sender en e-mail eller anmelder en skade.
- Dine medlemsoplysninger – såsom forfaldne og modtagne betalingsdatoer, de tjenester, du bruger, og andre oplysninger relateret til din konto.
- De oplysninger du indgiver, når du deltager i en konkurrence eller tilfredshedsundersøgelse af hold eller centeret i øvrigt.
- Markedsføringspreferencer.
- Når du siger ja eller bruger appen, herunder træningsprogrammer, holdfeedback og sundhedsdata.
- Oplysninger om til- og afmelding af hold, hvis du bruger appen til at booke træning.
- Oplysninger om din godkendelse og brug af ”buddies”, deltagelse i Challenges eller andre konkurrencer i Appen, fx tilmelding og resultater.
- Hvis du valgfrit accepterer integrationen til Google Fit og/eller Apple Health Kit, indsamles der oplysninger om dit helbred, herunder vægt, højde, puls og skridt.
- Brug af bodytracker; hvis du vælger at benytte bodytracker indsamles der oplysninger om din vægt, BMI, fedtprocent, muskelmasse, samt hvor og hvornår målingen er foretaget. Afhængig af dine valg, kan Bodytrackeren også indsamle oplysninger om hvilestofskifte, talje/hofteratio, fedtmasse, fedtfri masse og kropsvand.
- Oplysninger om gæld, hvis du skylder penge til Addofitness.
- Evt. karantæneperiode, hvis du er udelukket fra træning i vores centre.
- Dopingsanktion, hvis en sådan foreligger, eller hvis der er foretaget kontrol i vores centre.
Ved køb af et personligt træningsforløb, indsamler vi også de oplysninger, du afgiver om kost, træning, vægt, o.l. samt eventuelle oplysninger om din generelle sundhed.
Hvis du opretter et abonnement som ”Anden betaler”, indsamles de samme oplysninger som ved køb af medlemskab, dog ikke betalingsoplysninger for så vidt angår medlemmet, eller billede for så vidt angår ”Anden betaler”.
HVORDAN BRUGER VI DINE PERSONOPLYSNINGER?
Vi bruger dine personoplysninger til at levere den ydelse, som du har købt, produkter eller oplysninger, du har anmodet om til trænings- eller administrationsformål, til at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside eller til markedsføring af vores produkter.
Vi kan bruge dine oplysninger til at:
- Opfylde og administrere aftalen med dig ved køb af et løbende medlemskab og/eller et produkt.
- Levere en interessant og funktionsdygtig hjemmeside.
- Verificere din identitet i forbindelse med adgangskontrol.
- Tilmelde regninger til Betalingsservice.
- Fakturere dig for brug af vores tjenester som en del af dit medlemskab.
- Holde dig informeret om vores tjenester, herunder administrative oplysninger om dit medlemskab.
- Levere relevante tjenester til dig, f.eks. streaks og prompts, eller adgang til personlige trænere.
- Bekræfte din deltagelse i træningshold eller lektioner.
- Dele billeder af træningsarrangementer på vores interne sociale medieplatform (din tilladelse vil blive spurgt først, før der tages et billede).
- Kontakte dig med tilbud eller kampagner baseret på vores analyse af, hvordan du bruger vores tjenester, og hvad vi tror, vil være af interesse for dig (medmindre du vælger ikke at modtage vores marketingmeddelelser).
- Kunne gennemføre konkurrencer og give dig besked, hvis du vinder.
- Besvare eventuelle spørgsmål eller bekymringer, du måtte have om vores tjenester.
- Forstå, hvordan du bruger vores tjenester, for at hjælpe os med at udvikle relevante og opdaterede tjenester til dit medlemskab, og med henblik på opnåelse af dine personlige træningsmål.
- Udføre analyser for at forstå, hvordan du bruger vores tjenester.
- Forebygge og opdage svindel eller andre forbrydelser i vores centre.
- Foretage opslag i vores interne liste over personer, der er blevet udelukket fra at træne i et eller flere af vores centre.
- Foretage opslag i Register over dopingregistrerede, i henhold til aftale med Anti Doping Danmark.
- Betjene vores faciliteter på en tryg og sikker måde.
Bemærk, at ovenstående ikke gælder for helbredsdata fra Google Fit og Apple Sundheds-data.
GRUNDLAG FOR LOVLIG BEHANDLING AF DINE PERSONOPLYSNINGER
Addofitness behandler, lagrer og opbevarer dine personoplysninger på følgende lovlige grundlag:
I relation til dit medlemskab af Addofitness:
- Behandlingen er nødvendig for opfyldelsen af din medlemsaftale med Addofitness, jf. GDPR art. 6, stk. 1, litra b.
- Behandlingen er nødvendig for at opfylde en retlig forpligtelse, jf. GDPR art. 6, stk. 1, litra c, jf. bogføringslovens § 10.
- Behandlingen er nødvendig for den legitime interesse i at kommunikere med medlemmer og gennemføre kundetilfredshed, jf. GDPR art. 6, stk. 1, litra f.
- Behandlingen af dit billede er baseret på samtykke, jf. GDPR art. 6, stk. 1, litra a.
I forhold til dine personoplysninger vedrørende dit helbred:
- Behandlingen af personoplysninger er baseret på det samtykke, der afgives i forbindelse med din valgfrie brug af funktionalitet i Appen, jf. artikel 6, stk. 1, litra a og artikel 9, stk. 2, litra a, i GDPR.
- Behandlingen af sundhedsoplysninger om dig i forbindelse med brug af Bodytracker og Appen er baseret på dit samtykke, jf. GDPR art. 9, stk. 2, litra a.
- Behandlingen er nødvendig af hensyn til samfundets interesse på folkesundhedsområdet.
- Behandlingen er nødvendig for at beskytte dine vitale interesser.
I forhold til besøgende på hjemmesiden, markedsføringsoplysninger, tilfredshedsundersøgelser og konkurrencer:
- Behandlingen er nødvendig af hensyn til Addofitness’ legitime interesse i at kunne levere, optimere og målrette hjemmesiden, jf. GDPR-artikel 6, stk. 1, litra f, jf. § 3-4 i cookiebekendtgørelsen.
- Behandlingen er baseret på dit samtykke, jf. markedsføringslovens § 10, stk. 1.
- Dit frivillige samtykke til at blive kontaktet af personlige trænere, jf. kontaktformular.
- Behandlingen er nødvendig for Addofitness’ eller en tredjeparts legitime formål for at kunne udføre direkte markedsføring, jf. GDPR-artikel 6, stk. 1, litra f.
- Behandlingen er nødvendig for den legitime interesse i at behandle en begrænset mængde data til statistiske formål.
I forhold til brugere af Addofitness-appen:
- Behandlingen er nødvendig for opfyldelse af en aftale, f.eks. holdbooking osv., jf. GDPR art. 6, stk. 1, litra b.
- Behandlingen er nødvendig for den legitime interesse i at kunne levere funktionalitet og optimere appen og målrette annoncer samt at kommunikere med dig via appen, jf. GDPR art. 6, stk. 1, litra f.
- Behandlingen er nødvendig for den legitime interesse i at levere, gennemføre og evaluere holdtilmeldinger, jf. GDPR art. 6, stk. 1, litra f.
- Behandlingen er baseret på samtykke, der afgives i forbindelse med din valgfrie brug af funktionalitet i appen, jf. GDPR art. 6, stk. 1, litra a og art. 9, stk. 2, litra a., i GDPR.
I forhold til dine opbevarede data og gæld efter opsigelse eller annullering af dit medlemskab:
- Behandlingen er nødvendig for en retlig forpligtelse, som Addofitness er underlagt, jf. GDPR art. 6, stk. 1, litra c.
- Behandlingen er nødvendig af hensyn til den legitime interesse i at varetage medarbejderes og andre medlemmers interesser samt den kommercielle interesse i at kunne afgøre, hvornår et ekskluderet medlem kan genoptage sit medlemskab, jf. GDPR art. 6, stk. 1, litra f.
COOKIES
Når du besøger vores hjemmeside, indsamler vi automatisk oplysninger om dig og din brug af hjemmesiden ved brug af session cookies.
Addofitness bruger cookies (små tekstfiler, der gemmes i din browser) og andre lignende teknologier, såsom web beacons (små, klare billedfiler, der bruges til at følge dine onlineaktiviteter) og server-side tagging. Disse indsamler oplysninger, der fortæller os, hvordan du bruger vores hjemmesider, webrelaterede produkter og tjenester. Brugen af cookies giver os ikke adgang til resten af din computer.
Vi indsamler oplysninger om, hvilken type browser du bruger, og hvilken type enhed du tilgår siden med, din mobile enheds unikke enhedsidentifikator (fx IMEI- og MAC-nummer (hvis muligt)), dit operativsystem, din IP-adresse, herunder din netværkslokation, interaktion med/klik på hjemmesiden, søgetermer mv.
Dette hjælper os med at gøre vores hjemmeside relevant for dine interesser og behov. Vi kan bruge en persistent cookie (en cookie, der forbliver knyttet til din browser) til at registrere dine oplysninger, så vi kan genkende dig, hvis du besøger vores hjemmeside igen. Formålet med at indhente dine oplysninger er at levere en interessant og funktionsdygtig hjemmeside. Vi udarbejder statistik over din færden på hjemmesiden, så vi kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser.
Vi foretager målrettet, relevant markedsføring, herunder re-targeting via Facebook, Snapchat og Google.
Du kan vælge at afvise cookies eller indstille din browser til at give dig besked, hver gang en hjemmeside forsøger at placere en cookie. Du kan finde flere oplysninger om cookies, herunder oplysninger om, hvordan du slår dem fra.
Bemærk dog, at hvis du deaktiverer vores cookies, kan du muligvis ikke få adgang til visse tjenester eller faciliteter på vores websteder, og din brug af vores websteder kan være begrænset. Dette kan f.eks. være, når du tilmelder dig eller logger ind på dit medlemsområde.
Du kan læse mere om brugen af cookies og din mulighed for at slette dem i vores cookiepolitik, som du finder her.
TV-OVERVÅGNING I VORES CENTRE
Vi behandler optagelser fra TV-overvågning af indgangspartier, receptions- og fitnessområder samt træningssale. Ingen kameraer krænker følsomme områder.
TV-overvågning foretages hele døgnet.
Overvågning foretages for at forebygge og opklare kriminalitet i form af indbrud, svind og grove overtrædelser af Addofitness’ interne regler. Overvågning skal ligeledes skabe tryghed for vores personale, medlemmer og øvrige gæster.
Optagelserne bliver gennemgået ved stikprøvekontrol, konkret mistanke eller andre uregelmæssigheder. Addofitness forbeholder sig ret til, at dets medarbejdere og politiet gennemgår optagelser efter behov, og ved at gå ind i vores centre giver du samtykke til, at dit billede optages og gennemgås og giver afkald på alle krav i forbindelse med dette. Optagede overvågning vil blive opbevaret sikkert og i overensstemmelse med gældende love.
Optagelserne opbevares i 30 dage, hvorefter de slettes eller anonymiseres, medmindre længere opbevaring er tilladt efter § 4C, stk. 4 og § 5 i TV-overvågningsloven.
Vores behandling af TV-overvågning foretages i henhold til TV-overvågningslovens § 1 modsætningsvis (ej offentligt tilgængeligt område), artikel 6, stk. 1, litra f, og artikel 10, i GDPR og §§ 6 og 8 i Databeskyttelsesloven.
Addofitness’ legitime interesse i at overvåge deres centre som led i iværksættelsen af sikkerhedsforanstaltninger, jf. artikel 6, stk. 1, litra f, i GDPR.
TV-overvågningen er også nødvendig for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. artikel 9, stk. 2, litra f, i GDPR.
TV-overvågningslovens § 4c, stk. 1 i forhold til videregivelse til politiet og § 4C, stk. 2 i forhold til videregivelse internt i Addofitness eller til andre erhvervsdrivende (efter tilladelse fra Datatilsynet), jf. artikel 6, stk. 1, litra f og artikel 10 i GDPR.
MARKEDSFØRING
Addofitness vil kun sende dig information om dit medlemskab og om lignende produkter eller tjenester. Vi vil ikke dele dine data med nogen tredjepart til markedsføringsformål, medmindre du giver dit samtykke.
Vi behandler de oplysninger, du har gjort tilgængelig via indstillinger på vores sociale medier, dine reaktioner på vores opslag og din deling heraf samt evt. kommentarer til vores opslag. Dette gør vi for at markedsføre vores virksomhed, optimere markedsføringen på det pågældende sociale medie og formidle relevant indhold. Vi besvarer din henvendelse til os via SoMe, f.eks. private beskeder, herunder via vores medlemsservice.
Hvis du opsiger dit medlemskab hos Addofitness, vil vi kun sende dig information, som vi mener vil være af interesse for dig, som følge af vores produkter og tjenester. Hvis du ønsker at fravælge at modtage markedsføringsmeddelelser fra os, bedes du besøge din profilsektion i medlemsområdet på hjemmesiden. Du kan vælge at fravælge al markedsføring eller vælge dine markedsføringspræferencer. Alternativt kan du vælge at fravælge i nederst på alt e-mail markedsføringsmateriale.
Hvis du ikke længere er medlem og ønsker at trække dit samtykke tilbage, kan du gøre dette via vores hjemmeside eller nederst i de modtagne nyhedsmails.
Indtil du trækker dit samtykke tilbage eller meddeler os, at du ikke længere ønsker at modtage henvendelser fra os.
Oplysninger, der er nødvendige for at kunne dokumentere, at udsendelsen var baseret på et gyldigt samtykke, gemmes dog i to år efter afmeldingen i overensstemmelse med forældelsesreglerne i markedsføringsloven.
VIDEREGIVELSE AF DINE PERSONOPLYSNINGER
Vi kan videregive dine oplysninger til vores koncernselskaber og andre samarbejdspartnere i det omfang, vi har en legitim interesse heri, jf. artikel 6, stk. 1, litra f, i GDPR. Addofitness’ legitime interesse kan fx være interne administrative forhold eller være med henblik på markedsføring over for dig.
Vi kan ligeledes videregive dine oplysninger til vores rådgivere, såsom revisorer, advokater, inkassobureauer, o.l.
I forhold til visse behandlinger kan det være nødvendigt at dele dine personoplysninger med tredjeparter. Hvis du opretter en Betalingsserviceaftale hos os, videregiver vi dine personoplysninger til den relevante udbyder. Vi videregiver også dine oplysninger i det omfang, vi er forpligtede hertil, fx som følge af krav om indrapportering til offentlige myndigheder som fx SKAT. Vi indsamler diverse personoplysninger via cookies i forbindelse med din brug af Hjemmesiden eller Appen, jf. nærmere ovenfor, som videregives til Google LLC, Snap Inc., LinkedIn Corporation og Facebook Inc. med henblik på målretning af markedsføring. Du kan læse mere på de pågældende udbyderes hjemmesider om deres behandling af dine personlige oplysninger.
Vi anvender eksterne databehandlere til behandling af oplysninger på vores vegne, blandt andet til hosting og til support, til teknisk drift og til forbedringer af Hjemmesiden og Appen, udsendelse af nyhedsbreve samt målrettet markedsføring, herunder re-targeting, samt til indhentelse af din bedømmelse af vores virksomhed og produkter. Vi har indgået databehandleraftaler med alle vores databehandlere.
INTERNATIONAL VIDEREGIVELSE AF DINE PERSONOPLYSNINGER
Vi videregiver dine personlige oplysninger til modtagere beliggende i USA (Google LLC, Snap Inc., LinkedIn Corporation og Facebook Inc.).
Vi benytter os ligeledes af databehandlere beliggende uden for EU/EØS (såkaldte tredjelande).
Overførsel af personoplysninger til et land uden for EU/EØS, der er vurderet til at have et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau, kræver ikke specifik godkendelse.
Overførsel til såkaldte usikre tredjelande kan ske på baggrund af en række forskellige overførselsgrundlag, der stiller garanti for nødvendig beskyttelse af de registreredes rettigheder. Som et eksempel herpå kan nævnes indgåelse af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser om databeskyttelse med modtageren.
Hvor der ikke er etableret en særlig ordning, kan der stadig ske overførsel af personoplysninger til en modtager i et usikkert tredjeland, såfremt der findes et særligt overførselsgrundlag. Det kan fx ske ved indhentelse af samtykke, for opfyldelse af kontrakt med en virksomhed etableret i et usikkert tredjeland, og hvis det er nødvendigt i relation til et retskrav. Det særlige overførselsgrundlag følger af databeskyttelsesforordningens artikel 49, stk. 1.
SLETNING AF DINE PERSONOPLYSNINGER
Vi opbevarer dine personlige data, så længe det er nødvendigt for formålet med behandlingen.
Det betyder, at vi vil opbevare dine data, så længe du er medlem af Addofitness. Efter opsigelse eller ophør af dit medlemskab vil vi opbevare dine data, hvis vi har en legitim interesse og for at opfylde vores juridiske krav, herunder sundhed og sikkerhed, finansiel revision, bekæmpelse af svig og hvidvaskning af penge.
Vi gemmer dine oplysninger indtil 3 år efter den sidste aktivitet på dit medlemskab. En “aktivitet” kan klassificeres som adgang til et fitnesscenter, en betaling foretaget på medlemskontoen eller en kommentar tilføjet til medlemskabet efter kontakt med Addofitness. Oplysninger omfattet af bogføringslovens regler kan opbevares i 5 år efter dit køb/din betaling.
I forbindelse med markedsføring, herunder abonnenter på nyhedsbreve, opbevarer vi dine oplysninger herom, indtil du trækker dit samtykke tilbage og ikke længere ønsker at modtage henvendelser fra os.
Hvis du har deltaget i en konkurrence, sletter vi dine oplysninger senest 12 måneder efter, at konkurrencen er afsluttet praktisk og administrativt. Oplysninger, der er nødvendige for at kunne dokumentere, at konkurrencen var baseret på et gyldigt samtykke, gemmes dog i to år efter afmeldingen i overensstemmelse med forældelsesreglerne i markedsføringsloven.
Oplysningerne opbevares, indtil karantæneperioden udløber. Afhængig af årsagen til karantæne fra træning i AF, kan oplysningerne opbevares i op til 10 år, medmindre der er tale om en udelukkelse for bestandigt.
Hvis du har tilkøbt bodytracker og anvender dette via vores app, slettes oplysninger 6 måneder efter dit medlemskabs ophør.
DINE RETTIGHEDER
Nedenfor har vi udarbejdet en oversigt over dine rettigheder. Bemærk, at der kan være betingelser eller begrænsninger knyttet til udnyttelsen af nedenstående rettigheder. Det er derfor ikke sikkert, at du for eksempel har ret til dataportabilitet i det konkrete tilfælde – det afhænger af de særlige omstændigheder for den pågældende behandlingsaktivitet.
Hvis du ønsker at udøve en eller flere af nedenstående rettigheder, bedes du kontakte os ved at bruge dette link: Dataanmodning, hvor din identitet vil blive verificeret.
INDSIGT
Du har ret til at bede om en kopi af de data, vi har om dig. Der er normalt ikke et gebyr for denne service.
SLETNING
Du har ret til at få slettet de data, vi har om dig, når de ikke længere er nødvendige i forbindelse med dit medlemskab, eller når du trækker dit samtykke til vores behandling tilbage (og vi ikke har noget andet lovligt grundlag for at opbevare dine data).
BERIGTIGELSE
Hvis du mener, at vi har unøjagtige oplysninger om dig, eller hvis dine personlige oplysninger ændres, bedes du opdatere din profil på Addofitness-hjemmesiden i medlemsområdet. Debet-, kredit- og bankkontoændringer kan foretages i dit medlemsområde på Addofitness-hjemmesiden.
BEGRÆNSNING
Du har ret til at bede os om at begrænse behandlingen af dine data under visse omstændigheder.
INDSIGELSE
Du kan i visse tilfælde have ret til at gøre indsigelse mod vores eller databehandlerens behandling af personoplysninger om dig.
DATAPORTABILITET
Du har ret til at modtage dine personoplysninger (kun oplysninger vedrørende dig selv, som du har givet os) i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format (dataportabilitet).
TILBAGEKALDELSE AF SAMTYKKE
Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Din tilbagekaldelse vil ikke have betydning for lovligheden af behandlingen foretaget inden din tilbagekaldelse af dit samtykke.
Du er altid velkommen til at kontakte support@addofitness.dk, hvis du har spørgsmål til dine rettigheder eller denne persondatapolitik.
Hvis du ønsker at klage, kan dette gøres til Datatilsynet.
EVENTUELLE KONSEKVENSER VED IKKE AT AFGIVE PERSONOPLYSNINGER
Det vil i nogle tilfælde være lovpligtigt eller et krav i henhold til en kontrakt, jf. artikel 13, stk. 2 (e), i GDPR.
Hvis du ikke vil afgive de personoplysninger, som vi beder om, kan det have den konsekvens, at vi ikke kan oprette dig som medlem, levere de tjenester til dig, som du efterspørger, gennemføre dine ordrer, etc.
SIKKERHED
Hos Addofitness er vores behandling af personoplysninger underlagt vores IT- og sikkerhedspolitik. Vores IT- og sikkerhedspolitik indeholder ligeledes regler for gennemførelse af risikovurdering og konsekvensanalyse af eksisterende samt nye eller ændrede behandlingsaktiviteter. Vi har implementeret interne regler og procedurer for opretholdelse af passende sikkerhed fra det tidspunkt, hvor vi indsamler personoplysninger frem til det tidspunkt, hvor de slettes, ligesom vi alene overlader vores behandling af personoplysninger til databehandlere, som opretholder et tilsvarende passende sikkerhedsniveau.
OPDATERING AF PERSONDATAPOLITIKKEN
Addofitness er forpligtet til at overholde de grundlæggende principper om beskyttelse af personoplysninger og databeskyttelse. Vi gennemgår derfor regelmæssigt denne politik for at holde den opdateret og i overensstemmelse med gældende principper og lovgivning.
Eventuelle ændringer, vi måtte foretage i nærværende politik i fremtiden, vil blive offentliggjort på vores hjemmeside.