fbpx Skip to main content
Uncategorized

Knæk koden til vægttabs succes med kontrolcirklen

Vil du gerne tabe dig, selvom dine omgivelser kan være i vejen, som når din ægtefælle spiser enorme mængder lige ved siden af dig uden at tage et gram fedt på, dine børn, der gerne vil have pomfritter og nuggets, eller din medicin, der gør, at du ikke føler, du kan tabe dig?

Udfordringen er jo, at du kun er et menneske og også har lyst til at spise det samme, selvom du ønsker at tabe dig.

Et dilemma, der kan få enhver til at føle sig ambivalent og måske endda provokeret!

Derfor vil vi gerne hjælpe dig med at give dig din kontrol igen og kunne differentiere mellem, hvad du bør gøre for at blive til en bedre version af dig selv, og hvornår du bare spilder din energi på noget, der ikke gavner dig, og i værste tilfælde gør dig mere overvægtig.

Vi ved godt, hvor sur man kan blive, når andre ikke forstår, at man gerne vil tabe sig, og bare sidder og spiser noget, man selv kunne have mega meget lyst til, men er nødt til enten at skære ned på eller undgå at spise.

Så derfor vil vi gerne introducere kontrolcirklen.

Vi har nemlig ikke kontrol over andres adfærd, altså at de sidder og spiser chokolade og is lige ved siden af dig, er deres valg. Deres valg kan påvirke dig, og du kan påvirke deres valg ved at snakke med din ægtefælle omkring, at du måske har det svært ved, at de spiser lige ved siden af dig, når du prøver at være sund.

At vide, hvad du har kontrol over, altså din egen adfærd og ikke andres, kan give dig muligheden for at gøre noget, der gør dig sundere, selvom dine omgivelser påvirker dig.

En af de bedste måder at påvirke dine omgivelser er at tage de sunde alternative valg, der giver dig vægttab. Det kan for eksempel være at spise frugt i stedet for chokolade eller lignende alternativer, der både giver fylde og tilfredshed. Der er intet bedre end at tage det rigtige valg, selvom ens omgivelser gør noget andet, der kunne være den gamle nemme adfærd, som man måske har været vant til længe.

Jeg glemmer ikke, da min klient kom ind af døren og var på randen til tårer, fordi hun havde skiftende arbejdstider, samtidig med at have små børn, der gjorde, at hun knap havde mulighed for at sove.

Hun følte ikke, hun kunne følge med og frygtede, at det var gået ud over hendes vægttabsresultater.

Mit svar var meget simpelt: “Du kan ikke kontrollere, om du får vægttab eller ej, men du kan kontrollere din adfærd, altså om du træner, hvilket er en af de vigtigste faktorer for at give energi til at spise sundere og at spise færre kalorier end man forbrænder, for at tabe sig.”

Så mit spørgsmål var, om vores klient overhovedet havde energi til at kigge på kosten, eller vi blot skulle nøjes med at træne, indtil der var overskud til kosten igen, eller om vi skulle gøre kosten så simpel, at det kunne lade sig gøre at presse ind i hendes allerede pressede hverdag.

Hun kiggede på mig med mere overbevisning end jeg havde set længe og sagde, at det denne gang skulle lykkes, og hun gerne ville finde ud af, hvad hun kunne gøre kostmæssigt, for træning skulle hun nok kunne dukke op til.

Så vi fandt ud af at kigge på mængden af proteiner, hun spiste, fordi hun dermed indtog mindre end hun forbrændte.

Hvis du gerne vil læse mere om, hvor mange proteiner du skal have for at blive mæt nu og i længere tid og dermed indtage færre kalorier end du forbrænder og tabe dig, så læs/lyt til den understående blog/podcast:

Supermarkedets Fristelser: Proteiner som våben mod ustyrlig snacking

Ved at vide, hvad du har kontrol over, hvad du har indflydelse på, og hvad du ingen kontrol eller indflydelse har over, kan du rette din energi mod den adfærd, som gør, at du kan nå dit vægttab, og hvad du skal gøre, når du bliver påvirket til noget, der ikke giver dig de ønskede resultater.

Så undgår du at falde i hele tiden, fordi du bliver påvirket af dine omgivelser og falder i igen og bliver bitter.

Jeg håber, du finder ud af, hvad du har kontrol over i de svære situationer, og dermed ændrer dine mønstre, så du kan få den krop, du altid har ønsket dig, for husk, du bor i den 24/7.

Vi hepper på dig hele vejen!

De fleste har styr på hvad man skal gøre, men hvorfor gør man det så ikke?

 

Få svaret ved at prøve en af vores services til 0 kr. klik her

Leave a Reply