Du finder kalorieberegneren nederst i opslaget
Hvis du gerne vil tabe dig, er det vigtigt at beregne, hvor meget du skal spise for at indtage færre kalorier end du forbrænder.
Jeg kan huske, da Suzanne havde tabt sig 14 kg, og vi sad fast første gang i vægttabet, hvor vi ramte hendes første plateau. Endnu en uge stillede hun sig op på vægten, og der var ikke sket en dyt, og jeg kan huske, hvor frustreret vi begge var.
Det gik jo så godt, men så gik det ikke godt længere, og vi forstod begge ikke hvorfor. Det viste sig, at Suzanne skulle have regnet sit kalorieindtag ud igen, for hun gik ikke rundt med de ekstra 14 kg mere.
Så sidder du fast i din rejse, har jeg inkluderet vores helt egen kalorieberegner, hvor du kan udregne, “hvor mange kalorier skal jeg spise for at tabe mig“, og hvordan du finder ud af, om du spiser den rigtige mængde i denne guide.
Du kan downloade din egen guide her, og hvis du ønsker lidt mere viden, deler jeg min nørdede side nedenfor, så du kan forstå, hvordan din krops forbrænding hænger sammen, og jeg er sikker på, du bliver overrasket et par gange (eller det håber jeg).
Herunder kan du læse de 4-5 ting, der udgør, hvor mange kalorier du forbrænder på daglig basis, og hvordan det hele bliver udregnet.
Hvilestofskifte
Dette er, hvor mange kalorier du forbrænder, når du laver absolut ingenting. Dit hvilestofskifte bliver udregnet på følgende måde:
KVINDE: 655 + (9.6 * vægt) + (1.8 * højde) – (4.7 * alder) MAND: 66 + (13.7 * vægt) + (5 * højde) – (6.8 * alder)
Træning
Hvor mange kalorier du forbrænder afhænger af, hvad du træner, og din nuværende form. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i klienter, der normalt kommer ind til os, og som jeg oplever, størstedelen af Danmark passer ind under, nemlig at det er et stykke tid siden, du har trænet, og skal starte igen med styrketræning.
KVINDER: Kan forbrænde fra 200 kalorier og opad på 30-40 minutters styrketræning. MÆND: Kan forbrænde fra 300 kalorier og opad på 30-40 minutters styrketræning.
Skridt
Når du går, kan du faktisk forbrænde flere kalorier end ved styrketræning. Det er blot vigtigt at vide, at gå kan forbrænde dine muskler, da der ikke er nogen modstand på dine muskler. Derfor forringes dit hvilestofskifte. Så husk at det er vigtigt at styrketræne mindst 2 gange om ugen for at holde på din muskelmasse, mens du taber dig.
Udregningen ser sådan ud (husk at beregne dit gennemsnitlige antal skridt pr. uge):
KVINDE: Skridt det kunne være de 10000 (10000/1250) * 40 MAND: Skridt det kunne være de 10000 (10000/1250) * 60
Proteinindtag
Mellem 20-30 % af kalorierne fra dine proteiner i dit daglige kalorieindtag kan regnes. Det kræver energi (kalorier) at fordøje proteiner, og 1 gram protein indeholder mellem 4 til 4.2 kalorier.
Udregningen ser sådan ud: Hvor mange gram protein indtager du på daglig basis? Hvis du indtager 50 gram, ser regnestykket sådan ud:
50 x 4 = 200 x 0.25 (for at ramme mellem 20-30 %) = 50 kalorier.
Så skal du blot lægge alle tallene sammen og så udregne nedenstående efter om du vil tabe dig, holde vægten eller tage muskler på:
Tabe dig 500 gram fedt om ugen: Regn 500 kalorier fra
Vedligeholde vægten: Spis efter det udregnede kalorieindtag
Tage 2-300 gram muskelmasse på om ugen: Læg 200 eller 300 kalorier til
For at tabe dig igen, skal du blot udregne dit kalorieindtag via vores beregner og derefter bruge en kalorietælleapp for at se, hvor mange kalorier du spiser, kontra hvad du tror, du spiser.
Så er der langt større chance for, at du når dit mål. Du skal bare vide, at de fleste ikke ønsker at tælle kalorier resten af deres liv, og hvis du er en af dem, kan det være en god idé at komme på vores kursus “Tab dig uden at tælle kalorier”. Hvis du bruger kuponkoden FY8N5MJ5TU, kan du i en kort stund få vores kursus til 150 kr. i stedet for 500 og spare 70%.
Køb kurset her:
Så behøver du ikke gætte på, hvad der skal til for at nå dit mål og faktisk vide det, så du endelig kan komme tættere på dit drømmeliv. Der er intet, der er mere værd end at føle sig godt tilpas i sin krop, fordi man har den på 24/7!
Vi hepper på dig!
Beregn hvor mange kalorier du skal spise for at opnå dit mål ved at klikke her og udfyld 1-4:
https://docs.google.com/spreadsheets/d/1xOV6UIX4ONtMGSPKCBr9NvlJWynxEfiTCZL8DRsr6xU/edit?usp=sharing
Se hvordan du gør her:
https://www.loom.com/share/fc733d84d1524b64a4a84d823e4adc1d?sid=8e0e0d5c-744c-434d-abaa-c927df633e9a
De fleste har styr på hvad man skal gøre, men hvorfor gør man det så ikke?